I de seneste måneder er der opstået en situation i mit liv, som jeg ikke har den mindste indflydelse på, men som i høj grad påvirker både min dagligdag og min økonomi. Jeg har al mulig grund til at brokke mig, skælde ud, ærgre mig og i det hele taget råbe højt og skabe stor ståhej omkring det. Men jeg har valgt en anden tilgang til livets – lad os bare sige mindre dejlige – tildragelser. Det er en forholdsvis enkel leveregel, og den vil jeg dele med dig.

Når livet går dig imod, er du i din fulde ret til at rase og råbe og skrige, hvis det er det, du har lyst til – men beslut dig for kun at gøre det i fem minutter. Ikke længere. Når du så er færdig med at bitche over de ulykker, der har ramt dig, skal du spørge dig selv: Er det her noget, jeg kan ændre?

Hvis svaret er Nej, så giv slip. Lad være med at bruge mere energi på at have negative følelser omkring det, hvad det end er. Accepter din situation og gå videre.

Er svaret derimod Ja, så skal du stille endnu et spørgsmål: Er det noget jeg vil gøre noget ved? Spørg dig selv, om denne sag er så vigtig for dig, at du vil bruge din tid og energi på at ændre situationen. Vil det skabe en positiv virkning i dit liv, hvis det lykkes dig?

Hvis svaret på dette spørgsmål er “Nej, jeg har ikke lyst til at investere min tid og energi i det her problem”, så skal du give slip. Er svaret derimod er rungende JA, så er det kun ét spørgsmål tilbage, og det er, hvornår du vil gøre noget ved det.

Og så har du en plan.

Skidegodt, ikke?

Ved at acceptere det, du alligevel ikke kan ændre – og det, du ikke vil ændre – giver du dig selv en dyrebar gave, idet du kanaliserer din energi over på det, som du rent faktisk både kan og vil gøre noget ved. Med accepten gør du det også nemmere for dig selv at tilgive – både dig selv og andre – og du vil mærke en øget energi, når du lærer at give slip på de negative følelser for i stedet at fokusere på det positive.

Accept er nemlig meget tæt forbundet med tilgivelse, idet tilgivelse indebærer en accept af, at fortiden aldrig vil blive anderledes end den er. Ikke engang nuet kan du ændre på, for det er her allerede. Men det, som du kan ændre, er den måde, hvorpå du forholder dig til fortiden og nuet og livet, der sommetider føles så bunduretfærdigt. Det er der, du har mulighed for at påvirke, hvordan din fremtid og din hverdag vil forme sig. Du kan vælge at blive sur og vred og indebrændt og handlingslammet. Eller du kan vælge at møde livet med accept, se på forsiden af medaljen og få det bedste ud af det alt sammen. Det kan godt være, at det ikke garanterer et fantastisk liv. Men det vil helt sikkert ruste dig bedst muligt til at skabe det gode liv, som du ønsker og fortjener.