Jeg elsker mayonnaise. Det gør jeg bare, så er det sagt. Jeg synes, det er lidt flovt, for jeg prøver at leve sundt, men jeg elsker altså mayonnaise.

Men hov, stop en halv.

Elsker?

Virkelig?

Jeg havde engang en meget klog kollega, der funderede over vores lemfældige brug af ordet elske. Hun mente, at ordet blev udvandet og mistede betydning og værdi, fordi vi bruger det i flæng. Og hun havde helt ret. Det ene øjeblik elsker vi kartofler med sovs, og det næste øjeblik elsker vi vores kæreste, ægtefælle og børn. Jeg ved ikke, om det er sproget eller følelserne, der er fattige.

Der er mange måder at elske på.

Nogle mennesker elsker vi uforklarligt. Det kan være mennesker, du ikke kender særligt godt, eller som du har kendt engang, men ikke ser så ofte mere. Måske aldrig. Men hvis og når deres vej krydser din, kommer der et stort smil frem på dit ansigt, og dit hjerte flyder over. Disse mennesker er værd at passe på og værne om.

Sommetider gør det ondt at elske. Det kan gøre så ondt, at du til tider ønsker, at du kunne holde op med det, men det kan du ikke. Kærligheden bliver bare ved og ved, for sådan kan den også være. Som et stærkt, elastisk bånd, der kan strækkes i det uendelige, og det brister aldrig. Men måske bliver det slidt og tyndt og skrøbeligt. Vær nænsom med sådan en kærlighed. Det behøver ikke gøre ondt.

Du kan elske til tårer, og tårerne kan være glæde, sorg eller ømhed. Kærligheden er den samme.

Vi elsker vores venner – også selvom vi ikke går og siger det højt hele tiden. Skal man tro Aristoteles, findes der tre slags venskaber: det nyttige, det fornøjelige og det etiske. Sidstnævnte er det sande, perfekte venskab – og det er også meget sjældent. Der er meget at sige om venskaber, og Aristoteles er et godt sted at begynde – ikke mindst, når han siger: “Uden venner var der ingen, der gad leve. Om de så ejede alt på jorden.” Venskaber er værdifulde, så selvom du måske ikke fortæller din ven, at du elsker ham eller hende, så sig noget pænt til din ven. I dag. Det fortjener I begge.

Vi elsker vores famile, gennem tykt og tyndt og i modgang og medgang. Også selvom vi måske ikke selv har valgt den. Det er sådan en kærlighed, der vokser frem, støt og roligt og stædigt.

Du kan elske et sted eller en situation, fordi det får dit hjerte til at svulme. Når du glemmer sig selv og bare er til stede i nuet, og tænker ved dig selv: JA! Det er sådan her, livet skal være. Det er også at elske.

Vi kan elske for at udtrykke den rene skære begejstring over et eller andet. Hvor det ikke er nok at holde af eller kunne lide eller være glad for. Det kan godt være, at det ikke er den store passion eller dyb romantisk kærlighed, men begejstringen er stor, og så er det andet ligesom ikke nok.

Og så er vi jo tilbage til det med mayonnaisen. Når jeg nu kan lide smagen af mayonnaise, er det så nok at sige, at jeg kan lide det? Eller er det okay at sige, at jeg elsker smagen? Det smager i hvert fald bedre end selleri. Jeg hader selleri. Eller er det nu at sætte tingene på spidsen? For jeg hader selvfølgelig ikke selleri helt så meget, som jeg hader krig og klimaforandringer og katastrofer.

Måske er det en fejl at bruge ordet elske i flæng. På samme måde, som hvis man omtaler alting som “Fantastisk!”. Så ender det på en eller anden måde med, at der ikke er noget som helst, der er fantastisk mere. Men vi har dog brug for at udtrykke vores begejstring for dette og hint. For begejstring smitter og skaber glæde. Og når det kommer til stykket, så er sproget slet ikke så fattigt endda. Som forfatter er det ingen skam at benytte sig af en synonymordbog, og hvis man tager udgangspunkt i, at ordet “elske” kan dække over både kærlighed og begejstring, så giver et hurtigt opslag rigtig mange muligheder for at beskrive mit forhold til mayonnaise. Jeg behøver ikke at nøjes med at kunne lide eller synes om. Jeg kan attrå, føle varme for eller have en tilbøjelighed til mayonnaise. Jeg kan henrykkes eller føle behag, jeg kan glædes, juble og være hengiven. Når jeg nu har en svaghed for mayonnaise – eller når jeg er helt tosset med et stykke musik, en bog eller en person, jeg lige har mødt – så har jeg alle muligheder for at udtrykke begejstring og kærlighed.

Der findes mange måder at elske på, og jeg tror godt, at sproget kan rumme det. Leg med ordene. Tøv ikke med udtrykke dine varme følelser, hvad det end er, der har vækket dem. Det kan kun gøre verden en lille smule bedre.