For ikke så længe siden blev jeg stillet den udfordring, at jeg ikke måtte brokke mig i 24 timer. Slet ikke. End ikke en lille bitte mishagsytring. Jeg tænkte, at det sikkert var dødnemt. A peace of cake. Jeg er jo ikke et brokhoved, og jeg er heller ikke for alvor en jammerkommode. Det ved jeg, for det er der engang én, der har fortalt mig. Så fireogtyve timer uden brok er da ingen sag, tænkte jeg og satte en alarm til at ringe, når døgnet var gået.

Er du klar over, hvor svært det er?

Selvom man gør sig rigtig umage for at være positiv og ikke tale nedsættende om andre mennesker eller omgivelserne eller verden generelt, så bliver man alt for nemt inddraget i negativ tale, når snakken den går. Selv hvis man ikke deltager aktivt, giver man måske sit samtykke ved sin tavse tilstedeværelse. Og det værste er, at al den negative snak meget ofte grunder sig på gisninger og gætterier om noget, som man slet ikke ved noget om: Andres hensigter, motiver, tanker, handlinger og alt det, der ligger bag en given situation. Se det i øjnene: du kender ikke baggrunden.

Mere om det i næste uge.

Man kan også komme til at kritisere andre mennesker for noget, de hverken kan gøre for eller har mulighed for at ændre. Måske bare som en joke. Det er ikke så slemt ment, tilføjer vi hurtigt efter en hjertelig latter over en andens pusserløjerlige gangart, skingre stemme eller generelt besynderlige fremtoning/vaner/adfærd/tilværelse.

Men når du tænker over det, er det så ikke temmelig ondsindet? Og aldeles unødvendigt?

Det er nemt at kritisere og det er endnu nemmere blive fanget ind i snak og sladder – også selvom man måske ikke mener det så slemt. Men én af de ting, jeg blev meget opmærksom på i løbet af de fireogtyve timer, hvor jeg havde lovet mig selv ikke at brokke mig, var tanken om det, der skete eller kunne ske i den anden ende. Og det er ikke altid lige heldigt. I bedste fald er kritikken og brokkeriet blot frugtesløst og vi høster selv den negative konsekvens: Ingen er nogensinde blevet i bedre humør af at brokke sig. I værste fald er der nogen, der bliver ked af det.

Der er jo som sådan ikke noget galt med kritik – spørgsmålet er blot, hvordan og til hvem man afleverer sine kritiske bemærkninger. For mange år siden gik jeg jævnligt forbi en lille skomagerbutik, der lå nede i en kælder. Sådan nogle fandtes dengang. Denne skomager havde et skilt i vinduet, hvor der stod: Hvis De er tilfreds, så sig det til andre. Hvis De er utilfreds, så sig det til mig.

Den skomager havde fat i noget rigtigt.

Det får mig til at tænke på Stampe, den lille uregerlige kanin i Disney’s Bambi. Flere gange i løbet af tegnefilmen bliver Stampe irettesat af sin mor. I én af scenerne spørger hun med sin mest formanende røst: “Stampe! Hvad var det, din far sagde til dig i morges?” Og Stampe svarer brødebetynget: “Hvis man ikke kan sige noget godt om andre, så skal man hellere holde sin bøtte!”

Det er en god leveregel. Prøv den selv. Bare i 24 timer.