Når jeg kommer over i fitnesscentret i de første uger af januar, er der altid stuvende fuldt af forpustede, energiske mænd og kvinder, der sveddryppende og sammenbidte knokler derudaf. Nytårsforsætterne svirrer gennem luften: Der er købt spritnyt træningstøj på januarudsalg, og nu skal der trænes både hver og hver anden dag, for de har alle sammen højt og helligt har lovet sig selv, at i 2019 vil de komme i superform, løbe et halvmarathon og iøvrigt smide 10 til 15 overflødige kilo.

Hånden på hjertet: Det er møgirriterende. De rolige morgener og stille eftermiddage i fitnesscentret er et minde blot, de maskiner og redskaber, jeg plejer at bruge, er konstant optaget, og alle hold er overbookede flere uger frem. Men jeg bærer over med det, for så snart vi kommer ind i februar, er de alle sammen væk igen. Alle de gode forsætter er – om ikke glemt, så opgivet, og alle sidder tilbage med en følelse af at ikke være god nok.

Det kan være, at du også har et nytårsforsæt – eller måske endda flere? Og måske holder du stadig fast i det, du lovede dig selv, da nytårsklokkerne slog og champagnepropperne sprang? Eller måske ikke? Der er vel ingen af os, der helt kan sige sig fri for at have en eller anden form for nytårsforsæt. Jeg skal da i hvert fald helt klart til at spise sundere, bruge mindre tid på at se dumme serier på Netflix og være mere konsekvent med at skrive blogindlæg hver uge. Det er helt sikkert.

Der er ikke den ting, vi gerne vil forbedre, og når et nyt år begynder, er det oplagt at se tilbage på det forgangne og sætte sig nye mål for det kommende. Al respekt for det. For mig at se er det en vigtig del af livet at sætte sig mål, for det er sådan, man kan skabe det liv, man ønsker og fortjener. Der er bare det ved mål, at de også skal være realistiske og meningsfulde – og de skal for alt i verden ikke være noget, der pludselig vender sig mod én selv, så man pludselig vågner op en morgen og opdager, at man bruger sine målsætninger til at slå sig selv oven i hovedet, fordi man tænker: “Jeg er ikke nok.”

Jeg faldt over et citat, der beskriver denne pointe meget fint. I The Soul of Money skriver Lynne Twist:

“For mig og mange andre er den første tanke, når vi vågner om morgenen: ‘Jeg har ikke fået nok søvn’. Den næste er: ‘Jeg har ikke tid nok’. Hvad enten der er noget om snakken eller ej, dukker tanken om ‘ikke nok’ op, før vi overhovedet når at tænke den igennem, stille spørgsmål til den eller undersøge den nærmere. Vi bruger de fleste af døgnets vågne timer på at høre om, forklare eller bekymre os om alt det, vi ikke har nok af. Vi får ikke nok motion, vi arbejder ikke nok. Vi har ikke overskud nok, vi har ikke kræfter nok. Vi kommer ikke nok ud i naturen. Vi har ikke weekender nok. Og selvfølgelig har vi – aldrig – penge nok.

Vi er ikke tynde nok. Vi er ikke kloge nok, vi er ikke smukke nok, ikke i god nok form, ikke godt nok uddannede, succesrige nok og aldrig nogensinde rige nok Før vi overhovedet kommer ud af fjerene, før vi står op, er vi allerede i underskud, allerede forsinkede, vi mangler noget og er altid ved at gå glip af noget. Og når vi om aftenen går i seng igen, myldrer vores hoveder med beklagelser over alt det, vi ikke fik eller ikke nåede at gøre i løbet af dagen. Vi går i seng bebyrdede med den slags tanker og vågner op igen til en døs fuld af mangler. Noget, der i begyndelsen blot er et udtryk for en fortravlet livsførelse, måske endda for et udfordrende liv, vokser sig større og bliver til ét stort forsøg på at undskylde eller retfærdiggøre et uforløst liv.”

For nylig så jeg et enkelt, lille armbånd. Ikke noget særligt, bare en lædersnor med en fin lille skive, der bar påskriften: “I am enough”. Sådan et armbånd skulle alle mennesker have. Bare for at minde os om, at vi er nok.  Det er måske det bedste nytårsforsæt, du kan have: Lov dig selv at tro på din egen tilstrækkelighed.

Det er min erfaring, at de stunder, hvor det rent faktisk lykkes at tro på, at “jeg er nok, og jeg gør nok” er lige der, hvor jeg opnår mest, og hvor livet lykkes. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det er det. I det øjeblik, hvor du ikke tvivler på dit værd og føler dig godt forankret i en følelse af at være nok – i dét øjeblik glider alting lidt lettere.  Måske når du ikke alt på din todo-liste, men det gør dig glad, når du får hakket bare nogle få punkter af, og du føler dig i din fulde ret til at sige “pyt” til resten – og så har du pludselig overskud til at komme videre og – ikke mindst – til at le og måske synge med på en god sang, du hører i radioen. Så ja, det er rigtig fint med nytårsforsætter og målsætninger og et ønske om at forbedre sig selv og sit liv. Men hvis livet skal lykkes – så sig til dig selv hver dag, at du er nok. For det er du.

(Dette indlæg indeholder affiliate links)