Efter den sidste tids sne og kulde kan det være svært at tro på, at foråret er på vej – men det er det! Og med foråret er der sædvanen tro en masse nyt, der spirer frem – og således også her hos mig, hvor mit lille firma KB graphics er afviklet og i stedet giver plads til, at noget nyt kan gro frem.

I løbet af foråret og sommeren lancerer jeg min nye hjemmeside, hvor jeg – foruden alt det, I i forvejen kender fra KB graphics – sætter ekstra fokus på min grafiske egenproduktion og forfattervirksomhed.

Det bliver spændende! Følg med her på siden, hvor jeg planter nye frø hver uge…