Sommetider kan jeg ikke lade være med at undre mig over livets små sammentræf. Det er kun et par dage siden, at jeg lagde mit essay Fremtidslegenden ud her på siden. Jeg tænkte, at det måske var en smule altmodisch… Men selvsamme dag fik jeg en besked på Messenger med ovenstående billede. Nok så sigende. Jeg kan ikke lade være at tænke over…


1. at jeg åbenbart er blevet så gammel, at jeg rent faktisk kan huske 1984 – altså året, som fik os alle sammen til at flippe ud over de orwellske trusler fra selveste Big Brother

2. at det er mærkeligt, at der er gået 14 år, siden jeg skrev Fremtidslegenden, og den stadig synes at være relevant, ikke mindst i forhold til sociale medier og nye (de er i hvert fald nye for mig) begreber som JOMO og FOMO.

Jeg søger stadig en del svar i denne henseende. Indtil videre har jeg besluttet at genlæse 1984 som min næste skønlitterære bog. Jeg husker tydeligt, sidst jeg læste den  (eller var det forrige gang? Hm jeg har læst den en del… ) –  og da jeg vendte det allersidste blad med den dér fornemmelse, der fik mig til at sukke: “Hvor er den roman dog forstemmende…”