
Hvad er godt værtsskab? For mig er svaret enkelt: Den gode vært møder gæster og brugere med åbenhed og imødekommenhed. Gæster og brugere skal føle sig velkomne, og når de går hjem igen, skal de have en god oplevelse med sig. Så får de lyst til at komme igen.
Det venlige smil og en imødekommende rummelighed ligger naturligt for mig og er en stor del af det, der driver mig i den daglige kontakt med gæster, der har spørgsmål eller som bare har brug for en hjælpende hånd.