Efter en lang pause er jeg endelig tilbage på bloggen. En meget lang pause. En alt, alt for lang pause. Igen og igen spørger jeg mig selv: Hvorfor blev den pause nu også så lang? Hvorfor har jeg ikke bare sat mig ved computeren for at skrive mine tanker ned, ganske som jeg plejer? For de har jo været der, tankerne. I tusindvis. Myriader af tanker. Jeg har bare ikke fundet ro til at skrive dem ned, og – som vi mennesker ofte gør – så bebrejder jeg mig selv: “Hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen?” spørger jeg vredt. Læs mere
Noget af det sværeste her i livet er afsked. Det er også noget, der er uundgåeligt. Uden undtagelse vil vi alle gennem livet blive nødt til at tage afsked. Mange gange, endda. Vi tager afsked med ting, steder og mennesker, som vi elsker. Og hver gang gør det ondt, fordi vi efterlader et lille stykke af vores hjerte. 
“Den dårlige stemning med øjne, der er gule, forsvinder så snart vi begynder at jule!” Husker du 