Side 4 af 6

Hold din bøtte!

For ikke så længe siden blev jeg stillet den udfordring, at jeg ikke måtte brokke mig i 24 timer. Slet ikke. End ikke en lille bitte mishagsytring. Jeg tænkte, at det sikkert var dødnemt. A peace of cake. Jeg er jo ikke et brokhoved, og jeg er heller ikke for alvor en jammerkommode. Det ved jeg, for det er der engang én, der har fortalt mig. Så fireogtyve timer uden brok er da ingen sag, tænkte jeg og satte en alarm til at ringe, når døgnet var gået.

Er du klar over, hvor svært det er?
Læs mere

Jeg har SÅ mange bøger, jeg gerne vil læse

Hvis du er bare en lille smule ligesom mig, så har du en ordentlig stak bøger liggende på natbordet, som du rigtig gerne vil læse. Hvis bare du ikke var så træt om aftenen. For slet ikke at tale om alle de bøger, du har stående i bogreolen, og når du får øje på dem, tænker du på, at du egentligt gerne ville genlæse dem, fordi de er så dejlige. Når du altså får tid. Men du ER træt om aftenen, og der ER kun fireogtyve timer i døgnet, og dagene flyver afsted, mens bøgerne bliver støvede med gulnede sider.

Jeg har et tip til dig. Læs mere

“Dagens citat” – Tanker fra en vandreferie

Jeg er lige vendt hjem fra en dejlig vandreferie, og som bekendt tænker man vældig godt, når man går bare for at gå. I løbet af turen fandt jeg hver dag på “Dagens citat” – en sætning, et citat eller et andet slags fyndord, der beskrev dagen og kunne give stof til eftertanke. Nogle dage fandt jeg endda på adskillige “Dagens citat”, hvilket irriterede min rejsefælle grænseløst, men lad nu det ligge. Som en lidt anderledes rejsebeskrivelse vil jeg her dele citaterne og de dertil knyttede strøtanker med dig. Læs mere

Endelig fredag!

Det er fredag, og efter en lang arbejdsuge ser du frem til weekenden. Nu skal du rigtig slappe af og nyde livet – guderne skal vide, at du har fortjent det. Måske skal du til fest, måske skal du dyrke din yndlingssport, måske skal du endda ud på en lille miniferie med dit hjertes udkårne. Der er nok at glæde sig til, når weekenden står for døren. Læs mere

En gave til mig selv

I de seneste måneder er der opstået en situation i mit liv, som jeg ikke har den mindste indflydelse på, men som i høj grad påvirker både min dagligdag og min økonomi. Jeg har al mulig grund til at brokke mig, skælde ud, ærgre mig og i det hele taget råbe højt og skabe stor ståhej omkring det. Men jeg har valgt en anden tilgang til livets – lad os bare sige mindre dejlige – tildragelser. Det er en forholdsvis enkel leveregel, og den vil jeg dele med dig.
Læs mere

Jeg klapper mig selv på skulderen

Det er sidste dag i Camp NaNoWriMo, og det er tid til en pause og lidt munterhed. Jeg har god grund til at være stolt af mig selv. Jeg har nemlig nået mit mål: 50.000 ord. Eller for at være helt præcis: 51499 ord. Gennem hele måneden har jeg arbejdet støt og stædigt, så jeg hver dag – næsten i hvert fald – har nået det daglige mål på ca. 1500 ord. Jeg tror, det er første gang, jeg gennem en NaNoWriMo-event har skrevet så stabilt hver dag (nåja, så næsten da), så jeg synes godt, at jeg kan klappe mig selv på skulderen.

Historien om Lutzo og hendes venner skrider godt frem. Der er opstået Læs mere

Hovedet ud af busken

Da jeg udgav min digtsamling, var jeg ret nervøs. Det gjorde mig også lidt beklemt, da jeg offentliggjorde mit første blogindlæg, og det var med en vis bæven, at jeg lavede mit første opslag på min facebookside og kaldte mig selv “forfatter”. Der er sådan set ikke noget mystisk ved al denne uro over at vise verden mine tekster. For det er mit hjerteblod, jeg øser ud over siderne, når jeg skriver.

Men verden skal se det, og så skal det dælme være perfekt! Sådan kan alle sikkert have det, men det er sikkert ikke den mest hensigtsmæssige tilgang til tingene.  Denne evindelige trang til perfektionisme kan gøre os bange, og frygten kan lamme os og få os til at stikke hovedet i busken. Eller sandet.
Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Kirsten Bregnhoved

Tema af Anders NorenOp ↑