“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Ordene er skrevet af K.E. Løgstrup i 1956, og det er efter min bedste overbevisning ét af de smukkeste citater om vores gensidige forbundethed. Det er også – med rette – et af de oftest citerede udsagn fra Løgstrup. Men hvad betyder det egentlig at holde noget af et andet menneskets liv i sin hånd? Det handler om det, som Løgstrup kalder den etiske fordring, og det er en fordring til os allesammen.
Kategori: Accept og tilgivelse
Forleden læste jeg om en vindtelefon. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, og jeg tror heller ikke, at der findes mere end én eneste i hele verden.
Vindtelefonen står i en have i Otsuchi i Japan. Haven tilhører Itari Sasaki, og han stillede telefonen op i sin have i 2010, da hans fætter døde af kræft. Vindtelefonen er en ganske enkel installation, Læs mere
Hvis du tidligere har besøgt min blog, så ved du, at jeg hver morgen sætter tid af til at læse. Og lige for tiden læser jeg en hel masse om angst, sorg, skam og skyld. Det var da nogle dystre emner, tænker du sikkert – og ja, det er da også noget til den mørke side. Men alle disse følelser er uundgåelige dele af at være menneske, og hvor dystert, det end er, støder jeg også på meget smukt i min læsning. Læs mere
Efter en lang pause er jeg endelig tilbage på bloggen. En meget lang pause. En alt, alt for lang pause. Igen og igen spørger jeg mig selv: Hvorfor blev den pause nu også så lang? Hvorfor har jeg ikke bare sat mig ved computeren for at skrive mine tanker ned, ganske som jeg plejer? For de har jo været der, tankerne. I tusindvis. Myriader af tanker. Jeg har bare ikke fundet ro til at skrive dem ned, og – som vi mennesker ofte gør – så bebrejder jeg mig selv: “Hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen?” spørger jeg vredt. Læs mere
“Den dårlige stemning med øjne, der er gule, forsvinder så snart vi begynder at jule!” Husker du Krummernes Jul? Oppe hos nisserne boede den dårlige stemning under sengen, og den voksede sig stor og stærk, når børnene ikke troede på Julemanden og derfor ikke sendte breve til ham. Læs mere
Lad mig tegne et karrikeret billede af en person, du helt sikkert har mødt – eller i hvert fald har hørt om. Det er en kvinde i midten af tyverne, og hun er single. Hun går ind imellem ud på en date, ikke så tit, men dog ofte nok. Indtil videre har hun ikke mødt nogen, som kan sætte hendes hjerte i brand. Men så en aften møder hun HAM. Læs mere
For ikke så længe siden blev jeg stillet den udfordring, at jeg ikke måtte brokke mig i 24 timer. Slet ikke. End ikke en lille bitte mishagsytring. Jeg tænkte, at det sikkert var dødnemt. A peace of cake. Jeg er jo ikke et brokhoved, og jeg er heller ikke for alvor en jammerkommode. Det ved jeg, for det er der engang én, der har fortalt mig. Så fireogtyve timer uden brok er da ingen sag, tænkte jeg og satte en alarm til at ringe, når døgnet var gået.
Er du klar over, hvor svært det er?
Læs mere
I de seneste måneder er der opstået en situation i mit liv, som jeg ikke har den mindste indflydelse på, men som i høj grad påvirker både min dagligdag og min økonomi. Jeg har al mulig grund til at brokke mig, skælde ud, ærgre mig og i det hele taget råbe højt og skabe stor ståhej omkring det. Men jeg har valgt en anden tilgang til livets – lad os bare sige mindre dejlige – tildragelser. Det er en forholdsvis enkel leveregel, og den vil jeg dele med dig.
Læs mere