Kategori: Mål og drømme (Side 1 af 2)

En lille sprække

Jeg har været væk fra bloggen længe. Flere år, faktisk. Jeg har også været væk fra min hjemmeside og fra de sociale medier. Men det værste er, at jeg til sidst kom helt væk fra mig selv. Men så skete der noget. Måske var det hjemmesidens skyld. Måske var det en åbenhjertig samtale. Måske var det foråret, eller tiden, der trofast læger alting. Måske var det en lille sprække.

Læs mere

Begyndelser

Al begyndelse er svær, siger man, og hvad er vel mere oplagt end at tænke lidt over netop det, nu vi står ved begyndelsen af ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti. Det kan da godt være lidt intimiderende, ikke sandt? For begyndelser er svære, ikke mindst fordi man aldrig ved, hvad der følger bagefter. Og dén uvished kan til tider føles så utryg, at man aldrig får begyndt på noget som helst. Læs mere

Søde drømme…


Det er dejligt at drømme, og vi gør det alle sammen. Om natten drømmer vi os til besynderlige og forunderlige verdener, hvor alt kan ske, og hvor det umulige er muligt. Og om dagen, når vi er vågne, kan det være, at vi tillader os at dagdrømme lidt. Vi forestiller os, hvordan livet og fremtiden kan forme sig. Vi tænker på alle de ting, vi gerne vil opnå i tilværelsen. For en stund lader vi os opsluge af lykkelige fremtidsscenarier, der udspiller sig for vores indre blik.

Men som du ved, findes der både gode og onde drømme, og du er ikke altid selv herre over, om det er den ene eller den anden slags, der dukker op i dit sind. Læs mere

Pusterum

Efter en lang pause er jeg endelig tilbage på bloggen. En meget lang pause. En alt, alt for lang pause. Igen og igen spørger jeg mig selv: Hvorfor blev den pause nu også så lang? Hvorfor har jeg ikke bare sat mig ved computeren for at skrive mine tanker ned, ganske som jeg plejer? For de har jo været der, tankerne. I tusindvis. Myriader af tanker. Jeg har bare ikke fundet ro til at skrive dem ned, og – som vi mennesker ofte gør – så bebrejder jeg mig selv: “Hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen?” spørger jeg vredt. Læs mere

Gid du må fare vel

Noget af det sværeste her i livet er afsked. Det er også noget, der er uundgåeligt. Uden undtagelse vil vi alle gennem livet blive nødt til at tage afsked. Mange gange, endda. Vi tager afsked med ting, steder og mennesker, som vi elsker. Og hver gang gør det ondt, fordi vi efterlader et lille stykke af vores hjerte. Læs mere

« Ældre indlæg

© 2025 Kirsten Bregnhoved

Tema af Anders NorenOp ↑