I nattens blåsorte tryghed
slog lynet pludselig ned
En voldsom eksplosion badede verden i hvidhed
og stjernene druknede
Og dér står jeg ene
blandt støv og rødlige sten
og de vidtstrakte sletters tomme horisonter
Her er ingen sti at følge
Den tørre vind stjæler mine tårer
kun salt er tilbage
og blodet fryser til is under stærke hænder
der så let kan knuse mig
Ikke her vil jeg møde døden
Min længsel er endnu intakt
et ord, et blik, noget flygtigt der rører mit hjerte
Giv mig nattens stjerner tilbage
[tidligere udgivet i Hvedekorn, nr. 1/1997]