han venter længe
på forår
og kysser rosens skamløse læber
endnu før den springer ud
i det tomme teater på den anden side
af voldgraven
ser vi hans smil og hans tårer
når han synger om glemte drømme
storhed og fald
blodrød skønhed
og evig ungdom
ved den stående applaus
sejrer illusionen over et ekko
af en hviskende lov
og vi råber på mørket
og den første blomst
[tidligere udgivet i Hvedekorn, nr. 2/1998]