Jeg har været væk fra bloggen længe. Flere år, faktisk. Jeg har også været væk fra min hjemmeside og fra de sociale medier. Men det værste er, at jeg til sidst kom helt væk fra mig selv. Men så skete der noget. Måske var det hjemmesidens skyld. Måske var det en åbenhjertig samtale. Måske var det foråret, eller tiden, der trofast læger alting. Måske var det en lille sprække.
Læs mere
I de seneste uger og måneder er der opstået en lang række helt nye ord, og de begynder alle sammen med corona: Corona-krise, corona-hjælpepakke, corona-kram, corona-konkurs, corona-stress, corona-job og ikke mindst corona-træthed. For ærlig talt, er du ikke bare træt af, at verden står på hovedet? Læs mere
Al begyndelse er svær, siger man, og hvad er vel mere oplagt end at tænke lidt over netop det, nu vi står ved begyndelsen af ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti. Det kan da godt være lidt intimiderende, ikke sandt? For begyndelser er svære, ikke mindst fordi man aldrig ved, hvad der følger bagefter. Og dén uvished kan til tider føles så utryg, at man aldrig får begyndt på noget som helst. Læs mere
Forleden læste jeg om en vindtelefon. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, og jeg tror heller ikke, at der findes mere end én eneste i hele verden.
Vindtelefonen står i en have i Otsuchi i Japan. Haven tilhører Itari Sasaki, og han stillede telefonen op i sin have i 2010, da hans fætter døde af kræft. Vindtelefonen er en ganske enkel installation, Læs mere
Det er dejligt at drømme, og vi gør det alle sammen. Om natten drømmer vi os til besynderlige og forunderlige verdener, hvor alt kan ske, og hvor det umulige er muligt. Og om dagen, når vi er vågne, kan det være, at vi tillader os at dagdrømme lidt. Vi forestiller os, hvordan livet og fremtiden kan forme sig. Vi tænker på alle de ting, vi gerne vil opnå i tilværelsen. For en stund lader vi os opsluge af lykkelige fremtidsscenarier, der udspiller sig for vores indre blik.
Men som du ved, findes der både gode og onde drømme, og du er ikke altid selv herre over, om det er den ene eller den anden slags, der dukker op i dit sind. Læs mere
Hvis du tidligere har besøgt min blog, så ved du, at jeg hver morgen sætter tid af til at læse. Og lige for tiden læser jeg en hel masse om angst, sorg, skam og skyld. Det var da nogle dystre emner, tænker du sikkert – og ja, det er da også noget til den mørke side. Men alle disse følelser er uundgåelige dele af at være menneske, og hvor dystert, det end er, støder jeg også på meget smukt i min læsning. Læs mere
“Nå, hvordan går det så?” spørger din ven eller din kollega eller den onkel, som du ikke har set i rigtig lang tid. “Tak, det går fint,” siger du måske. Eller også trækker du bare på skulderen og mumler et “Jo tak, hovedet op og benene ned,” inden du haster videre med et blegt smil om læben. Læs mere
Noget af det sværeste her i livet er afsked. Det er også noget, der er uundgåeligt. Uden undtagelse vil vi alle gennem livet blive nødt til at tage afsked. Mange gange, endda. Vi tager afsked med ting, steder og mennesker, som vi elsker. Og hver gang gør det ondt, fordi vi efterlader et lille stykke af vores hjerte. Læs mere
Det er ikke ualmindeligt at sammenligne livet med et skuespil – og den største, der har draget sammenligningen, er William Shakespeare. Du kender måske allerede Læs mere
Livet er til tider en hård følgesvend. Det vælter os omkuld, og når først vi ligger ned, så sparker det os, lige dér, hvor det gør mest ondt. Vi møder allesammen modgang. Og det kan være smertefuldt. Uudholdeligt endda. Læs mere
© 2025 Kirsten Bregnhoved
Tema af Anders Noren — Op ↑
