For ikke så længe siden blev jeg stillet den udfordring, at jeg ikke måtte brokke mig i 24 timer. Slet ikke. End ikke en lille bitte mishagsytring. Jeg tænkte, at det sikkert var dødnemt. A peace of cake. Jeg er jo ikke et brokhoved, og jeg er heller ikke for alvor en jammerkommode. Det ved jeg, for det er der engang én, der har fortalt mig. Så fireogtyve timer uden brok er da ingen sag, tænkte jeg og satte en alarm til at ringe, når døgnet var gået.
Er du klar over, hvor svært det er?
Læs mere
Det er fredag, og efter en lang arbejdsuge ser du frem til weekenden. Nu skal du rigtig slappe af og nyde livet – guderne skal vide, at du har fortjent det. Måske skal du til fest, måske skal du dyrke din yndlingssport, måske skal du endda ud på en lille miniferie med dit hjertes udkårne. Der er nok at glæde sig til, når weekenden står for døren. 
I de seneste måneder er der opstået en situation i mit liv, som jeg ikke har den mindste indflydelse på, men som i høj grad påvirker både min dagligdag og min økonomi. Jeg har al mulig grund til at brokke mig, skælde ud, ærgre mig og i det hele taget råbe højt og skabe stor ståhej omkring det. Men jeg har valgt en anden tilgang til livets – lad os bare sige mindre dejlige – tildragelser. Det er en forholdsvis enkel leveregel, og den vil jeg dele med dig.
Da jeg udgav min 
Jeg står altid meget tidligt op om morgenen, mens verden er ganske stille og helt min egen. I disse dage, hvor sommeren er over os, sætter jeg mig udenfor og nyder freden omkring mig. Himlen er blå og havet blikstille. Men selv da kan det jo ske, at freden bliver forstyrret af en lille lyd. En diskret og dog insisterende summen fra telefonen fortæller mig,