Jeg har altid skrevet. Da jeg var barn, skrev jeg vers til jul og sange til familiens store fester og legede med ordene, allerede fra 8-års alderen. Der har været perioder i mit liv, hvor jeg ikke har taget mig tid til at skrive, men sproget trækker mig altid tilbage. Både til de personlige tekster og til professionelt tekstarbejde.
I skolen fik jeg lov at læse mine danske stile op i klassen, og jeg gentog stolt min optræden derhjemme. Mine danske stile var lange, og jeg skrev dem altid samme dag, som jeg fik lektierne for. Når der i udskolingen var flere emner at vælge mellem, valgte jeg hver gang emnet på sidste side, som altid var en fristil af den ene eller den anden art. Så fik jeg lov at udtrykke mig.
Så dukker livet op, jeg blev næsten voksen og jeg uddannede mig. På universitetet var teksterne formaliserede og flød let fra pennen. I det følgende vil jeg redegøre for… Derefter diskuterer jeg… Endelig vil jeg undersøge, hvorvidt…. Det var nemt og godt og skønt i fordybelsen, men ikke særligt personligt. Senere kom arbejdslivet, og det blev muligt for mig at være mere kreativ i reklametekster, turistinformation, bagsidetekster, taler og nyhedsbreve. Det er altid sjovt at opfylde en tekstopgave og ramme modtageren, lige der hvor han eller hun befinder sig. Jeg elsker at planlægge en kommunikationsstrategi, en corporate identity og en tone-of-voice. Jeg inddrager mine grafiske evner og kommer hele vejen rundt om opgaven – fra idé til eksekvering til evaluering.
Men der, hvor jeg allermest har mit hjerte med, er selvfølgelig i mine personlige tekster. Her på bloggen, i mine digte, og i mine små eftertænksomheder, der altid venter på, at jeg skriver videre. Og det gør jeg.